Ofte stillede spørgsmål om Orbit kisten

Vi får løbende spørgsmål fra bedemænd og pårørende vedrørende Orbit kisten, som vi lægger op her på siden. Sidder du stadigvæk med ubesvarede spørgsmål efter at have læst her nedenfor, skal du ikke tøve med at kontakte os på mail@orbitnordic.com 

Image

Orbit FAQ

Hvorfor koster Orbit mere end en standard hvid trækiste

Det er nærliggende at tro, at fordi Orbit er lavet af papir, er det ”bare” en papkiste. Men sådan forholder det sig ikke. Orbit er ikke en papkiste, men det bæredygtige alternativ til en traditionel trækiste. Det vil ikke være muligt at konstruere en kiste i almindeligt pap, som matcher udtrykket, styrken og bæreevnen i en traditionel trækiste.

Pladematerialet Re-board, som Orbit kisten produceres i, er en FSC mærket letvægtsplade fra Sverige, som er fremstillet af 100% papir. Grunden til at Orbit produceres i netop Re-board er, at den, foruden at der udledes 94% mindre CO2 i forhold til MDF/spånplade, er den stærkeste letvægtsplade på markedet, og at den er helt fri for mikroplast.

Selvom Re-board indeholder 80% mindre træ end de traditionelle materialer, indeholder den væsentligt mere træ, end der er i et almindeligt stykke pap. Direkte hos producenten bliver pladen beklædt med en unik papirliner. Denne liner giver, i samspil med kernen og konstruktionen af kisten, Orbit den helt unikke styrke. Letvægtspladen ligger derfor prismæssigt højere end de traditionelle materialer MDF og spånplade. Til gengæld er pladevalget den væsentligste årsag til, at en lang industriel efterbehandlingsproces helt kan elimineres til fordel for miljøet.

Samtidig har det været vigtigt for os helt at undgå metal i kisten. Dette kan kun lade sig gøre ved at benytte en specialdesignet opredning i OEKO-TEX papirtekstil, som også har indvirkning på den endelige pris.